Har man et dybt hul i en tand, som har inficeret tandnerven, kan det blive nødvendigt med en fjernelse af tandnerven og desinfektion af rodkanalen.
Det kan også blive nødvendigt at lave en rodbehandling hvis tanden tidligere har haft en fyldning der ligger tæt på nerven, tanden har været udsat for traume eller fået udført en krone behandling.
I visse tilfælde kan dybe revner i tænderne eller følsomme tandhalse også kræve en rodbehandling.
En betændt nerve kan give symptomer for kulde/varme eller spontane smerter evt. ledsaget af dunkende hovedpine.
I forbindelse med en rodbehandling skal tanden ofte senere forsynes med en krone. Nedenstående billedeserie viser fremgangsmåden ved en rodbehandling.