Fjernelse af visdomstænder

Visdomstænder

Visdomstanden dannes som den sidste af de blivende kindtænder. 

En del visdomstænder når aldrig at bryde frem til normal funktion, enten fordi der ikke er plads til dem i kæben, eller også fordi frembruddet simpelthen går i stå.

En visdomstand som ikke har forbindelse til mundhulen, kan ligge i kæben i årevis uden at gøre skade, men det kan også i al ubemærkethed forårsage ødelæggelser på nabotænder. Det kan derfor anbefales at få kontrolleret tilstanden ved røntgenundersøgelse en gang imellem.

Betændelse ved visdomstænder

Der findes en lomme omkring den delvist frembrudte visdomstand, hvor bakterier kan
finde vækstbetingelser og forårsage infektion, som viser sig ved rødme, hævelse, smerte
og indskrænket mundåbning. Man kan godt behandle betændelsen midlertidigt, men ofte
vil den relevante behandling være fjernelse af visdomstanden.

Hvad sker der ved ikke at fjerne en delvist frembrudt visdomstand?

Måske sker der ingenting, især hvis tilstanden har bestået i mange år. I andre tilfælde dannes en lomme mellem visdomstanden og tanden foran. Lommen kan være grosted for bakterier, som forårsager caries (huller) eller parodontose (tandløsningssygdom) og give dårlig ånde. 

I sjældne tilfælde kan det væv, der omgiver kronen på visdomstanden udvikle en cyste. Cysten i kæben er normalt ufarlig, men de bør opereres. Hvis en kæbecyste får lov til at vokse, kan den langsomt og ubemærket udhule store dele af kæberne, skubbe tænderne ud af stilling mv.

Hvordan fjernes en visdomstand?

Visdomstænder kan enten fjernes simpelt eller ved hjælp af en operation. ​

Tandlægen eller kæbekirurgen lægger ved en operation et snit og skubber tandkødet til side. 

Ofte må man fjerne det dækkende kæbeben, og tit må tanden deles, før den kan fjernes. Såret lukkes med et par sting.

Hvordan har man det efter fjernelsen af en visdomstand?

Så længe du er bedøvet, kan du let komme til at bide dig i læben, kinden eller tungen. Så
vent med at spise til bedøvelsen er væk.

Smertelindring​

Der kan forekomme ømhed og smerter, tag derfor smertestillende medicin efter behov. Fortsæt med at tage Panodil, Ibumetin eller lignende, så længe det er nødvendigt. Ibumetin mindsker hævelsen. Det kan være nødvendigt med receptpligtig medicin.

Specialister i Tandlægeskræk

Kontakt os nu